En ulykke kommer sjældent alene

Hold da op en weekend...Jeg aner ikke hvor jeg skal begynde, da det kræver en forhistorie, som jeg ikke har tid til at komme med ligenu..Så i får den korte version nu...Charlie har været sløj det meste af sidste uge - og den alt for velkendte høje temperatur kom igen, og viste sit grimme ansigt. Med den kom angsten tilbage, angsten for at han er mere syg, end lægerne endnu ved. Da han havde 40,7 natten til søndag, blev Rigets børneafd og jeg enige om det var tid til at teste Charlie for febersyndrom. Vi mødte ind kl 9 søndag morgen til en dag, hvor jeg rendte med et bæger i hånden op og ned af gangene efter Charlie i bar numse....Jeg skulle opsamle urin til undersøgelse. Det tog hele 5 timer før det lykkedes....for Mor her missede hele tre tissetåre...huuuulk, det var simpelthen for pinligt at fortælle personalet, så jeg løj lidt og sagde jeg kun missede en tår...hahaha. Nå men de fandt forhøjede hvide blodlegemer, et højt infektionstal og Charlie er nu testet for febersyndrom og sat på 7 dages antibiotika for infektion, de som altid før ikke med sikkerhed kan sige, hvor sidder i hans krop. Formodningen er igen ører eller blære.

Det var en hård søndag, der skulle have været tilbragt i solen i Zoo med Kaylee, men det må blive næste weekend. Jeg sluttede dagen med den lækreste chokoladekage, jeg endnu har bagt og dejlige timer med min store datter til filmen The bucket list. det hjalp lidt på det hele.

Og så kom mandag morgen...hjæææælp, vågnede op med ondt i hver celle af min krop, men op skal jeg jo og afsted med Kaylee i vuggestue. Vi kom ned til en totalt affolket vugger, der spurgte om jeg kunne hente tidligt....det gør jeg altid - og lige idag har jeg så mange aftaler og havde brug for hun var der. Men jeg fik ondt af personalet og af min datter ved udsigten til 6 timer med skrigende babyer og for lidt mandskab, så efter en time i vuggeren - og Charlie der faldt og et stykke legetøj og flækkede læben, drog vi afsted derfra igen. I al hast til apoteket for at hente Charlies medicin, som ikke var der pga servernedbrud....ventede 45 min og måtte løbe videre til møde på min store søns gymnasium. Da vi nåede frem sagde hans vejleder...Liv, du skal ikke stresse. Sæt dig ned og slap af...pyyyyyyyyyha. Ja tak!!!!

Mødet går super, og de små er jo glade for at se deres storebror, og vi skal nu videre til indkøb....Jeg sidder her i sofaen med min iskaffe og puster ud...og ser frem til min aftale med en meget dygtig terapeut, som kommer om 10 min. Hun kommer for at snakke med mig om angsten og frygten, der fyldte så meget i alle de mdr Charlie havde sine feberanfald. En angst der nu desværre viser sit grimme grimme ansigt igen...Jeg henter styrken til at klø på ved at kigge på mine elskede børn. De gør hvert et sekund af dagen værd at leve og glædes over trods stress og ulykker.

En god dag til alle derude.