en af de mørke dage

Intet er altid lyst - intet er altid positivt og nemt....og idag er en af de dage jeg engang imellem bare skal igennem....Det er stunder, hvor jeg har ondt i hjerte og sjæl. Stunder hvor ensomheden i denne kamp rammer så hårdt. Hvor jeg virkelig mærker hvor totalt alene, jeg uanset hvad er...om at elske mit barn betingelsesløst, om at kæmpe hans kamp, om at kigge ham ind i øjnene og hårdnakket tro på, at han ved og forstår hvad jeg siger...Jeg er overbevist om at han en dag vil tale, at han en dag vil sige Jeg elsker dig, Mor - så højt og tydeligt at hele Verden vil kunne høre det!!!! Og ikke en vil nogensinde kunne få mig til at tro, det ikke er sandheden, at det ikke er muligt....men i dage som denne, i de mørke stunder som ligenu...er der sorg og gråd....tårer over at min søn er født ind i en verden der ikke forstår ham...ind i et samfund der ikke evner forskellighed...- i det mindste kan jeg trøste mig med at han er født ind i den familie, han er....hvor vi alle tror på at han er noget helt særligt...en gave til os - og en gave til verden, hvis de dog bare gad se ham som jeg. 

dejligt besøg

Idag har bare været en af de her helt særligt dejlige dage, hvor Charlies talepædagog (jeg kalder hende vores konsulent) har været her....og det er altid positivt. Hun har en masse erfaring med børn med autisme, og har altid gode legeforslag og gode råd, men vigtigst af alt, er hun ligeså positiv og optimistisk på Charlies vegne, som jeg er. Og hun kan lide ham!! Men hvem kan ikke det??? Altså min søn er 2 år gammel og han er næsten altid glad, og han kan noget særligt...han rører mennesker...i hjertet...Jeg har set det ske med mange af de professionelle, vi har været i kontakt med...psykologen fra Bispebjerg der stod for hans kognitive tests....fik tårer i øjnene, da Charlie kiggede på hende og smilede stort. Charlie taler endnu ikke med ord, men han taler meget tydeligt med krop og ansigt - og han er en god menneskekender allerede. Og så er han vores Solstråle. Og idag har han bare lige skinnet lige lidt ekstra.

Har så meget at fortælle og dele om min skønne søn Charlie

Endnu en nat ligger jeg søvnløs...og ikke fordi jeg er ked af det eller er stresset..men fordi jeg er så hamrende taknemmelig over mit liv..og har så meget på hjerte. 

Jeg er Mor til 4, en dreng på 18 (der iøvrigt lige er flyttet hjemmefra - hulk) en pige på 17 og så mine efternølere på 2 år....en dreng og en pige, hvoraf min søn Charlie har fået diagnosen Infantil Autisme.

Denne blog vil handle om alle sorger og glæder i vores liv, men også om kampen med et system der ikke altid lytter - om den jernvilje det kræver at få den nødvendige hjælp og sidst men ikke mindst om hele min fantastiske familie, der bringer så meget kærlighed og latter i mit liv.

Glæder mig til skrive meget mere...men for nu er det nok bedst, jeg forsøger at få søvn inden dagen begynder i vores lille hjem.