Jeg har så meget på hjerte, så meget at dele, men jeg har af forskellige årsager ramt en mur af tvivl....jeg ved ikke om jeg vil blogge om vores liv mere - jeg tror, jeg måske vil lukke ned og istedet fortsætte i private rammer og skrive journal/dagbog...

Lever nu og her - og ikke først imorgen.

At blive velsignet med en søn som Charlie, har lært mig en ting, jeg ikke kunne før. At være tilstede i mit liv nu og elske det jeg har. Jeg har sagt et svært farvel idag, som vil gøre ondt længe - men jeg gjort det fordi min søn har lært mig, at sortere fra - i det der gør mig ondt og tager min energi. Før Charlie var jeg også mor - til nu teens og snart voksne skønne børn. De lærer mig, hvor vigtigt, det er at jeg passer på mig selv. De giver mit liv glæde, mening og værdi. Og den energi jeg bruger på mine børn, får jeg igen i tifold. Jeg lever nu- idag og imorgen måske...alt hvad jeg ved, er hvad jeg har nu, og derfor vælger at vlre lykkelig og elske mit liv. Tak til mine børn..,alle 4 for at lære mig at være til.

En hurtig hilsen fra mobil

Jeg skal bare lige prøve af hvordan det er at skrive på mobil. Har arbejdet med budget og legatansøgninger efter de små blev puttet. Nu min store datter hjemme fra job og vi skal se Blue jasmine og spise  hjemmebag. Jeg glæder mig til ugen der kommer- det har været en god ferie og nu jeg klar til hverdag igen.

Jeg vil idag simpelthen bare dele med jer, hvor skøn min elskede Charlie er <3 <3 - Idag har han sagt Mor, Hej og hygget sig meget med sin storebror, mens jeg havde tøsetur med søster Kaylee. Han blev så glad da vi kom hjem og vi fik kram og stort smil. Jeg elsker dig min dejlige bassemand.

Idag er en meget stor dag. 

Da Charlie var spæd og frem til omtrent 5-6 mdr, var han i hurtig udvikling, rent faktisk overhalede han sin tvillingesøster i meget udvikling. Bl.a spiste han meget tidligt dygtigt med ske, og på sin et-års fødselsdag indtog han lagkagen med ske - hvor hans søster dykkede i med begge hænder.  Efter adskillige feber-episoder.... kunne Charlie pludselig ikke mere spise selv....og igennem det sidste halvandet år, har han mistet flere evner/kompetencer allerede lært. Og hver gang har han rejst sig og lært det hele påny. 

Idag er derfor en stor dag - Charlie spiser igen med bestik - og stoltheden i hans ansigt var enorm. Og min lykkefølelse overvældende. 

Alle jer derude med børn med autisme ved, hvor meget det betyder for os, når vores børn lærer noget nyt - og viser tegn på helt normal udvikling. Igår gjorde Charlie noget helt bevidst frækt, og jeg jublede af glæde. Kontakten med ham trods sparsomt sprog er stærk og jeg har en ukuelig tro på, at Charlie rejser sig hver gang han bliver syg...og at han kan komme igennem vanskeligheder og udfordringer, fordi han er en stærk og livsglad lille dreng.

Vores største udfordring pt er maden, og projekt god ernæring er sat igang. Han skal spise mere, for at kunne komme sig, for at kunne udvikle sig godt - for at få god næring til hjernefunktionerne.
Jeg har fundet en god hjemmeside, hvor der kan købes vitaminer i tyggeform, protein og fibertilskud og nu mangler jeg kun at få ny recept på ernæringsdrik, så jeg kan få fyldt på ham. 
Men et stort skridt i den rigtige retning er, at Charlie idag spiste selv for første gang i over et år. 

Jeg  vil svælge i lykken over fremskridt - og svælge i min dybe enorme kærlighed til alle mine skønne unikke børn. Store som små.

God lørdag til alle jer derude.